SeierFitness inverted

SantaCruzBlackPromo

I samarbejde med vores eksterne træner Jacob Agger indbyder klubben til træningslejr på Mallorca i uge 13
Ankomst d. 25/3 og afrejse d. 1/4 2017.

Turen er møntet på licensryttere og vil derfor være tilrettelagt disses træningsbehov, men alle klubbens medlemmer er velkommen.

Træningslejren har til formål at give deltagerne kvalificeret MTB-træning, med henblik på at forberede kroppen til den kommende konkurrencesæson. Fokus vil primært være på XCO-præstationsevnen, men træningen vil i høj grad også forbedre den fysiske kapacitet på XCM-distancer.


Træningen vil tage udgangspunkt i de arbejdskrav MTB-løb (XCO/XCM) stiller til en mountainbikers fysisk og teknik. Disse elementer vil blive trænet i form af 1) MTB-specifikke intervaller og tekniktræning, 2) konkurrenceorienterende intervaller på løbslignende rundstrækninger og 3) kontrollerede intervaller på længere opkørsler. Dertil vil der også indgå længere træningspas med fokus på grundlæggende udholdenhedstræning på både MTB og landevej. Se skitsering af det overordnede program nedenfor.

Terrænet på Mallorca er varieret, med mange små områder, hvor der er mulighed for at køre på tekniske og sjove singletrails i flotte naturomgivelser. Dertil er der mulighed for at tage på længere ture med lange opkørsler (ca. 10-30 min) og nedkørsler. Så alt i alt er der mulighed for varieret MTB-træning.

Indkvartering: Hotel Ivory Playa (hotelivory.com) i Alcudia med ½ pension. Deltagerne vil blive indkvarteret 2 og 2 i store 2 personers lejligheder med køkken, så der er mulighed for at have mad og drikke i køleskab.
Maden på hotellet er sund, nærende og varieret og i rigelige mængder. Der er stor morgen- og aftenbuffet.
Hotellet har tilknyttet en cykelbutik med værksted og cykelopbevaring, hvor der før dagens træning er mulighed for at fyldt drikkedunken op med energidrik, og efter træning serveres en pastaret eller lignende.

Flybilletterne er billige lige nu, så jo før vi får meldt os til jo billigere bliver det.

Klubben giver kr 800,- i klubtilskud så prisen for turen bliver kr. 2095,- + flybillet.*

Se mere detaljeret beskrivelse på vedhæftede.

Tilmeld dig turen her.

*Jvf. klubbens retningslinjer er turen åben for alle medlemmer, men der gives ikke klubtilskud til medlemmer der kører løb for andre klubber.

Login

Træningstidspunkter

Tirsdage kl. 18:00    Motion, Sport, Kvinder
Onsdage kl. 17:30   Børn og Unge
Torsdage kl. 18:00   Motion, Sport
Søndage kl. 10:00   Motion, Sport

Træningen starter fra Observatoriestien 1 A

 

Instagram

Gå til toppen