cyclingfreakInverted

SeierFitness inverted

SantaCruzBlackPromo

Løbsberetning fra 6 timer i Thy

Mens licensrytterne fra klubben drog til Lille Harzen i Sydvestjylland og blev udfordret med stenbelagte op- og nedkørsler, drog ML og jeg til klitlandsskab af gammelhævet havbund i Thy. Her havde Thy Race igen i år arrangeret et 6-timers løb i det sandede landskab. ML og jeg deltog også sidste år, hvor vi oplevede den mest hyggelige og varme stemning, og med forhåbning om det samme, tog vi afsted i søndags. 

 

Kl. 7.00 tog vi fra Aarhus – ML med fem timers søvn ovenpå fodboldafslutning og 30 års fødselsdag og en udhvilet Helle,men med en ret krads kriller i æ’ hals.  Så var forventningsafstemningen ligesom afklaret – vi skulle bare have nogle gode timer på et godt flowspor og spise en masse snoller og biksemad! 

Vi ankommer til Thy en halv time før start – det er strålende vejr og de 50 deltagere der er mødt op har alle de store smil på. Langt de fleste kommer fra Thy-området og der blev ikke sparet på far-jokes og wæstjyskunderspillethed – det er helt perfekt! Og heroppe stortrives den vestjyske dialekt! 

Jeg aftaler med ML, at jeg starter – jeg vurderer, at ML godt liiiige kan bruge en halv time mere på øjet, inden hun skal afsted. Starten går og den går rigtig fint. Der er god plads og ingen har travlt med at stå forrest. Der er en stemning af, at vi er her alle for at cykle MTB og have noget sjovt intern konkurrence, og så må vi se, hvad det rækker til. 

Ruten er rigtig god – den er klassisk vestjysk med sand, rødder, små hidsige opkørsler, sandede nedkørsler og en masse småsving. Rutens to største udfordringer er en meget stejl klit og en stejl sandbanke – ellers er det vist bare at holde tungen lige i munden og ikke lave dumme styrt – det gik næsten godt for os J

Vi ligger rimelig stabilt i omgangstiderne, jeg er lige to minutter langsommer end ML, og ellers så glæder vi os bare begge til en ny omgang på sporet, for det er virkelig sjovt med nogle gode udfordringer på opkørslerne. Det andet gode er, at der nærmest er minus grusvej, kun ganske korte stykker, der forbinder singletrackene. Og så er der få andre ryttere – det gør at man kan vælge sin helt egen linje på sporet. Og det er virkelig fedt. Der er som regel et par stykker lidt foran og en der ånder lidt i nakken, så vi bliver motiveret til at holde kæden stram. 

Efter fire timer og 56 minutter kom jeg i mål efter min femte runde – og det var lige præcis timet så dumt, at jeg ville kunne nå en omgang mere, hvis ML kørte hendes femte omgang som de fire foregående. Det gjorde hun selvfølgelig, men efter fem omgange hver var begge vores kræfter brugt og i stedet for at cykle den 11. omgang solede vi os den sidste halve time mens løbet blev afsluttet. Så var der også god tid til at spise biksemad, pasta-kødsovs, utallige kager, chips og lidt af vores egen proviant. Føtex havde tilbud på marcipanbrød, og det er bare noget mere lækkert endgels. 

Vi får en 1. Plads i dame duo – da der kun var to damehold tilmeldt var det nok ikke verdenshistoriens største sejr, så derfor vil vi gerne opfordrer til at flere fra klubben drager med næste år ud i klitterne til et HYGGELIGT og SOCIALT cykelløb, hvor ALLE er velkomne. Vi fik endda nye venner fra Thy, som har lovet at de vil komme ned til vores morænelandskab og prøve det af. Og så skal vi hilse formanden fra en Walter fra Herning/Lind J

Login

Træningstidspunkter

Tirsdage kl. 18:00    Motion, Sport, Kvinder
Onsdage kl. 17:30   Børn og Unge
Torsdage kl. 18:00   Motion, Sport
Søndage kl. 10:00   Motion, Sport

Træningen starter fra Observatoriestien 1 A

 

Instagram

Gå til toppen