SeierFitness inverted

SantaCruzBlackPromo

Formålet med Aarhus MTB licens og elite er at skabe en spydspids for klubben, som kan inspirere andre medlemmer og repræsentere klubben nationalt og internationalt og hæve det sportslige niveau.

Medlemsfordelingen spænder vidt mellem alder og niveau, hvor det for nogen er en udfordring at komme ud af døren og en sejr når træningen er gennemført, mens det for andre er en naturlig del af deres hverdag. Uanset niveau kan man altid inspireres, og licens- og eliteryttere i Aarhus MTB skal således skabe et seriøst og aktivt træningsmiljø, som kan inspirere klubbens hurtige ryttere samtidig med at afdelingen kan inspirere og involvere klubbens øvrige medlemmer.

Licensryttere kan forvente et tæt samarbejde med klubben og økonomisk tilskud til personlig træningsplanlægning hos Jacob Agger. Derudover vil der løbende blive afholdt træningsweekender og andre arrangementer, hvor indholdet vil være varierende.

Forventninger til ryttere der modtager træningsstøtte:

ñ  Bruger Aarhus MTB klubtøj i alle de løb du deltager i, herunder også landevej, cross, og motionsløb.

ñ  Træner i Aarhus MTB klubtøj ved officielle klubtræninger.

ñ  Deltager aktivt i klubtræning.

ñ  Er en god repræsentant for klubben og dens sponsorer.

ñ  Indskrives som Aarhus MTB rytter til alle de løb du deltager i, herunder landevej, cross og motionsløb.

ñ  Er indstillet på at skrive løbsberetninger.

ñ  Hjælper til klubbens arrangementer.

Ansøgning:

Hvis du er interesseret i at komme i betragtning til at modtage træningsstøtte, bedes du sende en ansøgning. Ansøgningen skal indeholde beskrivelser af følgende punkter:

ñ  Navn, alder, mailadresse, telefonnummer

ñ  Hvor mange timer cykler du i snit om ugen, fordelt på hvor mange dage?

ñ  Hvor mange timer kan du realistisk træne om ugen fordelt på hvor mange dage?

ñ  Har du prøvet at træne struktureret før, eks. Intervaller på faste dage?

ñ  Har du skader pt, eller har du nemt ved at blive skadet? Tidligere skadehistorik?

ñ  Giv dig selv karakter fra 1(dårlig) - 5 (meget god) i: Teknik, flade stræk, bakker, spurt, udholdenhed, mentalt?

ñ  Hvilke løb har du kørt sidste år og resultater?

ñ  Hvilke løb har du planlagt?

ñ  Hvilke ambitioner har du til din udvikling i den kommende sæson?

Ansøgningen sendes til . Har du spørgsmål, så skriv en mail eller ring på 24 44 70 88.

Login

Bestyrelseskontakt

Gå til toppen