cyclingfreakInverted

SeierFitness inverted

SantaCruzBlackPromo

Så er der åben for tilmelding for vinter fitness - styrketræning i shoppen.

cropped Marselishal web6

Træningen afholdes i Marselisborghallen på Havreballe Skovvej og varetages af Uwe Eisenhut som selv kører i klubben. Han har 10 års erfaring som atletiktræner fra forskellige klubber i Tyskland og Danmark.

Træningen vil primært indeholde forskellige former for styrke, fitness og udholdenhedstræning samt core- og gymnastiktræning. Formålet er at forebygge skader og at forbedre styrke og koordination. Dette er et interessant alternativ for dem, som ikke gider at løfte jern i fitnesscenteret. Dog vil jeg mene, at man får væsentlig ømmere muskler :-) Dertil kommer det sociale aspekt. Ungdomsryttere er også meget velkomne.

Træningsudvalget har haft en svær beslutning at skulle tage. Vi har skullet vægte mange modsatrettede ønsker og behov og finde et kompromis, som passer til flest mulige. Ud fra dette er træningsudvalget kommet til enighed om, at træningstidspunktet fremover skal være kl. 18.

Vi har primært valgt kl. 18 af nedenstående 3 grunde:

  • Vi vil gerne gøre det muligt for butiksansatte at komme til klubtræning i hverdagen.
  • Centrale trænerkræfter i klubben kan ikke nå at komme før kl. 18.
  • De der arbejder sent eller arbejder i omegnskommuner har nemmere ved at nå frem til kl. 18.00.

Vi er klar over, at dette ikke tilgodeser alles ønsker. Der er mange, der ønsker at starte træningen tidligere af den ene eller anden grund.

Det er også blevet overvejet, om vi kunne løse problemet ved at have differencierede starttidspunkter. Vi har dog valgt, det er vigtigt for den fælles klubfølelse, at vi alle mødes på samme tid. Derved håber vi at skabe et fundament for det sociale sammenhold også på tværs af holdene.

Beslutningen betyder selvfølgelig meget for klubben og dens medlemmer. Vi vil derfor løbende gennem sæsonen evaluere træningstidspunkter og holdsammensætning.

Den første gang vi mødes kl. 18, er tirsdag den 17. februar til nightride.

I træningsudvalget koordineres den daglige træning i klubben. Dette indebærer at sørge for, at klubben har de rigtige hold at tilbyde klubbens medlemmer; at der er trænere tilknyttet disse hold, og at trænerne er uddannede tilstrækkeligt.

I klubben har vi købt et træningsprogram, der dækker indholdet af klubbens træninger. Det er Licens- og eliteudvalget, der har ansvaret for at sammensætte træningsprogrammet til klubben og enkelte ryttere. Træningsudvalget tager udgangspunkt i dette træningsprogram, når holdenes træning skal planlægges. Licens- og sportsholdet vil naturligvis lægge sig tæt op ad træningsprogrammet. Motionsholdet vil som regel kun køre uddrag fra træningsprogrammet, mens Børne og -ungdomsholdet næppe vil bruge træningsprogrammet som andet end løs inspiration.

Opgaver/målsætning

Udvalgets vigtigste arbejde i 2015 er at få klubtræningerne i de to fusionerede klubber godt i gang. Det er klart, at vi alle skal finde vores roller i den nye klub, og det vil tage lidt tid at finde os til rette på de rigtige hold, både som deltager på holdene og som træner for holdene.

I 2015 vil vi i træningsudvalget også arbejde for, at rollerne omkring et hold bliver klart defineret. Det betyder, at der til hvert hold er en række roller, som skal udfyldes. Hver af disse skal have et klart defineret ansvar. Alt afhængig af holdets størrelse kan flere roller udfyldes af den samme person. På små hold kan kontaktpersonen, koordinatoren og den der afvikler træningen sagtens være den samme person. På andre hold kan det være en fordel at opgaverne omkring et hold uddelegeres til flere personer, sådan at det ikke er en person, der står med alt ansvaret.

Arbejdstid

Der skal regnes med omkring 3-4 møder om året. Hertil skal påregnes diverse koordineringsarbejde via Facebook og vores hjemmeside.

Login

Formand Motionsudvalg

Bestyrelseskontakt

Gå til toppen