SeierFitness inverted

SantaCruzBlackPromo

I træningsudvalget koordineres den daglige træning i klubben. Dette indebærer at sørge for, at klubben har de rigtige hold at tilbyde klubbens medlemmer; at der er trænere tilknyttet disse hold, og at trænerne er uddannede tilstrækkeligt.

I klubben har vi købt et træningsprogram, der dækker indholdet af klubbens træninger. Det er Licens- og eliteudvalget, der har ansvaret for at sammensætte træningsprogrammet til klubben og enkelte ryttere. Træningsudvalget tager udgangspunkt i dette træningsprogram, når holdenes træning skal planlægges. Licens- og sportsholdet vil naturligvis lægge sig tæt op ad træningsprogrammet. Motionsholdet vil som regel kun køre uddrag fra træningsprogrammet, mens Børne og -ungdomsholdet næppe vil bruge træningsprogrammet som andet end løs inspiration.

Opgaver/målsætning

Udvalgets vigtigste arbejde i 2015 er at få klubtræningerne i de to fusionerede klubber godt i gang. Det er klart, at vi alle skal finde vores roller i den nye klub, og det vil tage lidt tid at finde os til rette på de rigtige hold, både som deltager på holdene og som træner for holdene.

I 2015 vil vi i træningsudvalget også arbejde for, at rollerne omkring et hold bliver klart defineret. Det betyder, at der til hvert hold er en række roller, som skal udfyldes. Hver af disse skal have et klart defineret ansvar. Alt afhængig af holdets størrelse kan flere roller udfyldes af den samme person. På små hold kan kontaktpersonen, koordinatoren og den der afvikler træningen sagtens være den samme person. På andre hold kan det være en fordel at opgaverne omkring et hold uddelegeres til flere personer, sådan at det ikke er en person, der står med alt ansvaret.

Arbejdstid

Der skal regnes med omkring 3-4 møder om året. Hertil skal påregnes diverse koordineringsarbejde via Facebook og vores hjemmeside.

Login

Bestyrelseskontakt

Gå til toppen