SeierFitness inverted

SantaCruzBlackPromo

Er rumpen blevet for tung eller hænger den bare fast i sofaen efter for meget julemad og sprut? Er MTB cyklen forsvundet i skuret bag juleindpakningen, tomme flasker eller er det bare undskyldninger, der står i kø: mudder, regnvejr, mørke osv.?

Så har du chancen nu: Aarhus MTB tilbyder et "kom i form hold" som starter medio marts og målet er, at vi afslutter med at køre Aarhus MTB Marathon den 16. maj 2015.

Hvad er kravet til dig?

Alle er velkommen uanset form, men du skal kunne køre på MTB og have en fornuftig teknik. Træningen vil tage udgangspunkt i din form. Det er vigtigt, at du møder op til træningen hver gang, så vi sammen kan skabe en fælles motivation og et socialt fællesskab, der skal medvirke til, at vi når målet. Udgangspunktet er, at vi kun aflyser træningen, hvis politiet "fraråder al udkørsel"... :-) . Endvidere vil jeg anbefale, at du deltager i så mange af klubbens turer som muligt, for at få mange kilometer i benene.

Test og træning

Vi mødes hver tirsdag og torsdag for at træne sammen. Der vil være fokus på interval træning, og lidt teknik, samt at turen frem og tilbage til skoven bliver kørt som opvarmning. Vi vil køre en del trænings pas på dobbelt bakken, hestebakken, ymers mave, grusvejen, Fulden bakken, 6 dags søen og granskoven, så du vil også komme til at kende skoven godt og nogle af de steder, du aldrig kommer. Der vil også være lidt fokus på teknik, så vi kan udnytte den fantastiske form, vi kommer i.

Målet er at komme i rigtig god form, så vi kan gennemføre Aarhus MTB Marathon 33/66/99 km (efter eget valg) og være i form til mange andre fede oplevelser på MTB i 2015.

Den først gang vi mødes vil vi lave en test på alle deltagerne, som består i at køre en ca. 3 km rundtur i Marselisborg skoven. Denne tur vil vi køre med jævne mellemrum i træningsperioden for at se om der sker fremskridt.

Trænings programmet vil følge det program, der bliver lagt for Aarhus MTB Motions hold og vi vil også følge deres træning nogle gange.

Praktisk
  • Start søndag den 15. marts 2015 (start test) og vi mødes ved klubben kl. 10.00.
  • Alle tirsdage og torsdag mellem 15. marts og 16. maj 2015. Dog vil der være trænings fri tirsdag den 31. marts og torsdag 2. april pga. Påsken.
  • Afslutning med Aarhus MTB Maraton den 16. maj 2015.
  • Du skal have en mountainbike til rådighed og hvis mulig en cykel computer med plus måler.
  • Maksimum antal deltagere 12-14 personer incl. træneren.
  • For at deltage skal du være medlem af Aarhus MTB.
  • Har du spørgsmål er du velkommen til at tage kontakt.
  • Træner: Anders Bisholt (e-mail: )

Næste træning motion 1

Ingen begivenheder

Næste træning motion 2

tirsdag 21-11-17 18:00: Motion 2 træning

Træningsplan motion

November 2017
M T O T F L S
1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30

Kontaktperson Motion

Motion 1 trænere

Motion 2 trænere

Gå til toppen