quickpay hojmark

Energi Solution

SeierFitness inverted

Hej alle :) 

Jeg har her til eftermiddag modtaget træningsprogram for den kommende månend (uge 20-23). 

Jeg uploader her træningsprogrammet for de enkle uger, som pdf filer. Så kan I downloade dem, hvis I har lyst. (I skal klikke på overskriften for at kunne se pdf'erne og være logget ind på hjemmesiden.)

Kalenderen er beklageligvis ikke opdateret for næste uge, og vil først blive det på mandag, da weekenden går med sramliga i Kolding, men som sagt kan I hente pdf'erne. 

Jeg har også modtaget en præsentation som Jacob Agger har lavet omkring træning og træningsprogramet.

Hvis man har problemer med at hente træningsprogrammerne eller har spørgsmål til disse, er I velkomne til at sende mig en mail, så skal jeg gøre mit bedste for at hjælpe. 

God weekend :)!

VH

Asger. 

Hej Sport og license ryttere. 

Jeg har her uploaded programmet for denne uge (uge 19). 

Jeg har pt kun program for denne uge, men programmet for den kommende måned er på trapperne. Jeg skal nok søger for at det bliver lagt ud, så snart jeg har det. 

Kalenderen er pt ikke helt opdateret, det bliver den i løbet af dagen, men I kan se hele ugens træningsprogran i den vedhæftede pdf. (PS I SKAL TRYKKE PÅ OVERSKRIFTEN FOR AT KUNNE SE PDF'EN.) 

God træning 

VH

Asger.

1) Uge 16 har fokus på løbsforberedelse. Kroppen forventes til trods for at have kørt DCU XCO i Vejle at være relativ frisk, da uge 15 generelt var rolig. Derfor er der intervaller på programmet både tirsdag og torsdag - dette er dog konkurrenceforberedende intervaller, som skal stimulere til atkroppen er skarp uden at give for langsigtet træthed/påkrævet restitution. Så der skal kvalitet i intervallerne og rulle let imellem.

Træningsplaner for uge 14 og 15 for sport- og licensholdet.

Ønsker du at benytte klubbens trænignsprogram fra Jacob Agger er det vigtigt at kende sine intensitetszoner. Agger har derfor udarbejdet et Excel-ark til beregning af nettop dette. Jeg vil anbefale jer at have styr på dette såfremt i ønsker maksimal udbytte af klubtræningen.

Næste træning sport

fredag 22-06-18 00:00: Selvtræning: Stabillitetstræning (core-variation) og balance på træningsbold

Hvis du har tid og overskud, er dette er RIGTIG godt pas at få trænet, for at sikre kroppens grundlæggende funktionalitet!


Stabillitetstræning:


Trænes som et super-sæt. Dvs. at alle øvelser laves sammenhængende, hvorefter der er en pause på 1 min. Der laves 3 runder.
Generelt fokuser på at hofter skal være stabile og ikke må rotere under de forskellige øvelser.
HUSK
1) at 'presse' hælene væk fra kroppen og 'trække' tæerne' mod kroppen.
2) hold hovedet i naturlig forlængelse af rygsøjlen (altså ikke flade forover/bagud med hovedet.
3) Hofter skal være strakte (fald ikke sammen i hoften)
Corevariation:
1) 10 x ’cyklende mavebøjninger’ (5 med hvert ben). Lig på ryggen med armene ned langs siden og strakte ben. Ben og fødder skal være hævet let over gulvet, så der spændes i maven. Skiftevis føres det ene ben/knæ op mod næsen (til hoften er bøjet ca. 90 grader) og tilbage til udgangsposition.
2) 10 x benløft, hvor lænden holdes i gulvet og benen i strakt position føres op i luften, til der er 90 grader bøjning i hoften.
3) 10 x ’Reverse Crunch’ med fokus på lige mavemuskler: Lig på ryggen, hoften bøjet i 90 grader, knæ bøjet i 90 grader. Hoften løftes langsomt lidt op fra gulvet (ca. 5 cm), mens lænden holdes i gulvet. Herefter tilbage til startposition. Armene holdes strakt ned langs siden. Det skal spænde nederst i maven.
4) 5 x ’vinduesvisker’ (til hver side) med fokus på skrå mavemuskler: Fra normal ’Reverse Crunch’ strækkes knæene ud, så benene er strakte og hoften bøjet 90 grader (start positionen) og overkroppen holdes i gulvet og armene langs siden. Nu føres benene til højre side, så kroppen er helt strakt og fødderne lige over gulvet. Herefter føres benene tilbage til start positionen og så til venstre side og igen tilbage til startposition.
5) 10 x hamstrings: Liggende på ryggen med fødderne placeret i flad position på gulvet og armene ned langs siden. De yderste af fingrene skal have kontakt med hælen. Hoften føres nu op mod loftet, således at der dannes en trekant mellem gulvet og kroppen (fokus på at spænde i balder og strække ud i hoften). Herefter føres hoften tilbage til udgangsposition.
6) 5 x Diagonal-løft (10 med hver side). Lig på maven med næsen ned i gulvet og armene strakt op over hovedet. Løft skifte vis modsat arm og ben samtidig med fokus på at spænde i specielt lænd og balder. Hold løftet i ca. 2 sek.
7) Super-man. Lig på maven og spænd kroppen (specielt lænd og balder) så der dannes en bus. Armene skal være let bøjede og ført ud til siden, så brystet strækkes ud. Hold position i 10-15 dybe vejrtrækninger.
8) 10x armbøjninger (small håndposition): Spænd op i kropsstammen og tab ikke hovedet ned mellem skuldrebladene.


Balance:
Hvis du har en træningsbold, så kan du bruge 5-10min på at ballancere på denne. Først på knæ og herefter stående. Når du behersker dette, kan du begynde at lave 'air-squats!


Træningsplan Sport

Juni 2018
M T O T F L S
1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30

Kontaktperson Sport

Sportstrænere

Gå til toppen