I B&U er mountainbike noget, vi kører sammen - med ønske om at deltage i løb.
Træningen foregår i Marselisborg skoven, og der er masser af leg og varierende teknikøvelser og en stigende mængde konditionstræning med alderen.
Der kræves ingen erfaring med MTB inden man starter, men vi forventer at børnene har stiftet bekendtskab med at cykle i skoven.
Indmeldelse
Det er ok, at man kommer et par gange og "snuser" til MTB-sporten, inden man melder sig ind i klubben.
Optag af nye medlemmer foregår i april og august måned. Optag på andre tider af året kan dog forekomme efter nærmere aftale med træner.
Holdopdeling
I AarhusMTB B&U er træningen inddelt i fem hold afhængig af niveau og interesse (XC/Trail) - drenge og piger kører sammen
For holdene gælder det at trænerne afgør hvilket hold den enkelte rytter kører på, på den måde sikrer vi den bedst mulige træning.
VIGTIGT For alle holdene gælder det at al kommunikation vedrørende træning og løb foregår via holdsport.
Træningstider
Alle hold kører tirsdag kl. 18.00 til 20.00, mens rødt og sort hold også træner torsdag 18.00 til 20.00. Træninger starter og slutter fra parkeringspladsen over for Hørhavegården. Dog ikke første tirsdag i måneden hvor vi slutter ved klubhuset til fællesspisning!
Om vinteren køres der tirsdag fra kl. 18 til 20. Her er der naturligvis behov for kraftige lygter og varmt tøj.
Al træning i Aarhus MTB foregår med cykelhjelm. Børnene skal have praktisk tøj på, der tåler vand og mudder og som svarer til vejret.
Da vi cykler mange sammen, er det også vigtigt, at udstyret er i orden, så vi ikke skal stå og vente på hinanden hele tiden hvis cyklen ikke fungerer.
Børnene skal have en mountainbike, dvs. der skal være håndbremser, gear og brede dæk med knopper på. Cyklen skal passe i størrelsen og i øvrigt være i orden, dvs. gear og bremser skal fungere, kæden smurt og børnene skal medbringe en ekstra slange, "quick-link" kædeled og drikkedunk.
Da træningen er niveauopdelt forsøger vi at lave en række sociale arrangementer eller sociale aktiviteter til de enkelte træninger.
Vi opfordrer alle børn til at deltage i Kids Liga, licensløb og vi arrangerer selv mindst et løb om året i Marselisborgskoven. AarhusMTB arrangerer også MTB Marathon.
Vi arrangerer to MTB Camps om året, hvor vi træner og cykler ture og oplever andre MTB-spor. Vi holder sæsonstart, sommer- og sæsonafslutning og julehygge, hvis der er tilslutning til det.